Overforbrug af antibiotika kan føre til resistens, så vi ikke kan kurere livstruende infektioner. Dansk forskning peger på, at Big Data kan være med til at løse problemet.

Hver gang infektioner behandles med antibiotika, stiger risikoen for resistens. Det vil sige, at antibiotikakuren stopper med at virke, fordi bakterierne lærer at modkæmpe den.

FN’s sundhedsorganisation WHO ser alvorligt på problemet. Men indtil videre mangler gode alternativer til antibiotika i behandlingen af infektioner.

God håndhygiejne er en nem og effektiv måde til at undgå infektioner og begrænse brugen af antibiotika.

Jo færre gange patienterne smittes med en infektion, jo mindre mulighed har resistensen for at udvikle sig.

Dette var udgangspunktet for et treårigt hygiejneprojekt på to danske hospitaler, som vi stod i spidsen for.

Big Data baner vejen

Vores projekt havde til formål at udvikle et automatisk hygiejnesystem, som løbende kunne måle og forbedre personalets håndhygiejne på henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Bispebjerg Hospital.

Vi benyttede den nyeste sensorteknologi til at indsamle store mængder data (det man også kalder Big Data) på personalets håndhygiejne og bevægemønstre. Denne information blev brugt af afdelingerne til at sætte fokus på håndhygiejnen.

Ved hjælp af sensorer på spritdispensere, personalets navneskilte samt patientsenge registrerede vi, om personalet var i kontakt med en patient, og om der blev brugt håndsprit til at rengøre hænderne.

Rene hænder redder liv

Heldigvis kan de fleste infektioner forhindres med god håndhygiejne, hvilket vil sige, at vaske hænder og bruge håndsprit (desinfektionsmiddel). 

I vores projekt registrerede det automatiske hygiejnesystem, hvornår og hvor ofte personalet brugte håndsprit.

Omkring hver tiende patient pådrager sig en infektion, mens de er indlagt på et hospital. Infektionerne forlænger indlæggelsen og kan i de værste tilfælde medføre invaliditet eller død.

Informationen var anonymiseret, men gjort tilgængeligt på faggruppe-niveau.Dermed kunne afdelingerne se, hvor god håndhygiejnen var hos sygeplejerskerne, sosu-assistenterne, lægerne, portørerne, fysioterapeuterne osv.

Helt konkret betød det, at:

  • Dobbelt så mange huskede at bruge håndsprit efter toiletbesøg
  • Tre gange så mange huskede at bruge håndsprit før håndtering af medicin

Data fra det elektroniske hygiejnesystem tyder også på, at personalets håndhygiejne er bedst om dagen og dårligst om natten. Derudover er håndhygiejnen bedst i hverdagene og dårligst i weekenderne og på helligdage.

Med denne viden kan hygiejnesygeplejerskerne fokusere på tiltag, som forbedrer hygiejnen på netop disse tidspunkter.   

Sammen kan vi knække koden

I en tid hvor teknologien udvikler sig ekstremt hurtigt, er det vigtigt at lære af hinanden for at kunne følge med og udnytte alle muligheder.

Projektet er blevet en succes på grund af et tæt samarbejde mellem Bispebjerg Hospital, Aarhus Universitetshospital og en virksomhed ved navn Sani nudge, der arbejder med sundheds-it.

Samarbejdet har givet muligheden for at kombinere viden om arbejdsgangene på hospitalerne med it-virksomhedens specialviden.

Resultatet er et automatisk hygiejnesystem, der nemt indsamler og analyserer data, som hospitalerne kan bruge.

Med projektet har vi fundet ud af, at en datadrevet tilgang er utrolig vigtig, fordi det giver et objektivt og detaljeret billede af håndhygiejnen på hospitalerne.

Det er samtidig vigtigt, at hele personalegruppen taler om og reflekterer over data, så der åbnes op for en diskussion.

Dette giver et nuanceret indblik i hygiejneadfærden og forbedrer hygiejnekulturen på hospitalerne, så hospitalsinfektioner kan forhindres.

Kunstig intelligens er næste teknologiske længdespringer

Fordelene ved at have et automatisk hygiejnesystem installeret er den enorme mængde af data, der bliver indsamlet.

Store datamængder gør os nemlig i stand til at teste hypoteser og undersøge faktorer, som ikke tidligere har været muligt.

Næste teknologiske længdespringer kaldes ’predictive analytics’ og er en form for kunstig intelligens.

Hygiejneprojektet har netop modtaget 200.000 kr. fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) til at samarbejde med forskere på DTU om at udvikle computeralgoritmer, der kan forudsige situationer og hændelser på hospitalet, der resulterer i infektioner.

På den måde kan man gribe ind og forhindre, at infektionerne overhovedet opstår.