Моментальный заем на карту в Украине доступен на ресурсе Анти Кредит, который расположен по адресу https://anticredit.org.ua

februar 1, 2019Comments are off for this post.

Kan Big Data forhindre antibiotikaresistens?

Overforbrug af antibiotika kan føre til resistens, så vi ikke kan kurere livstruende infektioner. Dansk forskning peger på, at Big Data kan være med til at løse problemet.

Hver gang infektioner behandles med antibiotika, stiger risikoen for resistens. Det vil sige, at antibiotikakuren stopper med at virke, fordi bakterierne lærer at modkæmpe den.

FN’s sundhedsorganisation WHO ser alvorligt på problemet. Men indtil videre mangler gode alternativer til antibiotika i behandlingen af infektioner.

God håndhygiejne er en nem og effektiv måde til at undgå infektioner og begrænse brugen af antibiotika.

Jo færre gange patienterne smittes med en infektion, jo mindre mulighed har resistensen for at udvikle sig.

Dette var udgangspunktet for et treårigt hygiejneprojekt på to danske hospitaler, som vi stod i spidsen for.

Big Data baner vejen

Vores projekt havde til formål at udvikle et automatisk hygiejnesystem, som løbende kunne måle og forbedre personalets håndhygiejne på henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Bispebjerg Hospital.

Vi benyttede den nyeste sensorteknologi til at indsamle store mængder data (det man også kalder Big Data) på personalets håndhygiejne og bevægemønstre. Denne information blev brugt af afdelingerne til at sætte fokus på håndhygiejnen.

Ved hjælp af sensorer på spritdispensere, personalets navneskilte samt patientsenge registrerede vi, om personalet var i kontakt med en patient, og om der blev brugt håndsprit til at rengøre hænderne.

Rene hænder redder liv

Heldigvis kan de fleste infektioner forhindres med god håndhygiejne, hvilket vil sige, at vaske hænder og bruge håndsprit (desinfektionsmiddel). 

I vores projekt registrerede det automatiske hygiejnesystem, hvornår og hvor ofte personalet brugte håndsprit.

Omkring hver tiende patient pådrager sig en infektion, mens de er indlagt på et hospital. Infektionerne forlænger indlæggelsen og kan i de værste tilfælde medføre invaliditet eller død.

Informationen var anonymiseret, men gjort tilgængeligt på faggruppe-niveau.Dermed kunne afdelingerne se, hvor god håndhygiejnen var hos sygeplejerskerne, sosu-assistenterne, lægerne, portørerne, fysioterapeuterne osv.

Helt konkret betød det, at:

  • Dobbelt så mange huskede at bruge håndsprit efter toiletbesøg
  • Tre gange så mange huskede at bruge håndsprit før håndtering af medicin

Data fra det elektroniske hygiejnesystem tyder også på, at personalets håndhygiejne er bedst om dagen og dårligst om natten. Derudover er håndhygiejnen bedst i hverdagene og dårligst i weekenderne og på helligdage.

Med denne viden kan hygiejnesygeplejerskerne fokusere på tiltag, som forbedrer hygiejnen på netop disse tidspunkter.   

Sammen kan vi knække koden

I en tid hvor teknologien udvikler sig ekstremt hurtigt, er det vigtigt at lære af hinanden for at kunne følge med og udnytte alle muligheder.

Projektet er blevet en succes på grund af et tæt samarbejde mellem Bispebjerg Hospital, Aarhus Universitetshospital og en virksomhed ved navn Sani nudge, der arbejder med sundheds-it.

Samarbejdet har givet muligheden for at kombinere viden om arbejdsgangene på hospitalerne med it-virksomhedens specialviden.

Resultatet er et automatisk hygiejnesystem, der nemt indsamler og analyserer data, som hospitalerne kan bruge.

Med projektet har vi fundet ud af, at en datadrevet tilgang er utrolig vigtig, fordi det giver et objektivt og detaljeret billede af håndhygiejnen på hospitalerne.

Det er samtidig vigtigt, at hele personalegruppen taler om og reflekterer over data, så der åbnes op for en diskussion.

Dette giver et nuanceret indblik i hygiejneadfærden og forbedrer hygiejnekulturen på hospitalerne, så hospitalsinfektioner kan forhindres.

Kunstig intelligens er næste teknologiske længdespringer

Fordelene ved at have et automatisk hygiejnesystem installeret er den enorme mængde af data, der bliver indsamlet.

Store datamængder gør os nemlig i stand til at teste hypoteser og undersøge faktorer, som ikke tidligere har været muligt.

Næste teknologiske længdespringer kaldes ’predictive analytics’ og er en form for kunstig intelligens.

Hygiejneprojektet har netop modtaget 200.000 kr. fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) til at samarbejde med forskere på DTU om at udvikle computeralgoritmer, der kan forudsige situationer og hændelser på hospitalet, der resulterer i infektioner.

På den måde kan man gribe ind og forhindre, at infektionerne overhovedet opstår.


januar 31, 2019Comments are off for this post.

Study reveal: Smileys improve hand hygiene in hospitals

A Sani Sensor seen improving hand hygiene compliance.

Hospital Acquired Infections (HAI’s) are a growing global concern and a burden on healthcare systems worldwide. In Europe alone, 4 million HAI’s occur each year and in about 30 percent of all cases, the hands of healthcare workers are the main source of the infections.

Particularly in medical facilities, hand disinfection by hospital staff is considered a “safety belt” for the patient, as it is not uncommon for those treated to suffer from immunodeficiency. Despite efforts to increase awareness of the importance of proper hand hygiene among healthcare workers, everyday practice still falls short of improving compliance. The compliance rate is still averaging around 30- 40% in most medical facilities. Increased workload and lack of available disinfectants are some of the main challenges that face proper hand disinfection within medical facilities. But often it is simply a matter of where the healthcare workers attention is at.

Multimodal intervention have proven to be an effective method of sustainably improving hand hygiene behaviour. Isolated individual measures often fail because they only increase compliance in the short term and have no positive long-term effects. Easy access to hand disinfectant dispensers, needs-based training, and the involvement of hand hygiene managers are important components of the multimodal approach, however, they alone have proven not to be adequate.

Electronic monitoring systems such as the Sani nudge system enable those responsible for hygiene to track hand hygiene behaviour of doctors and nursing staff in a timely manner and see where their hand hygiene needs improvement. Yet the psychological component to hygiene is playing an increasingly important role, and with hand hygiene data available at the push of a button, it is becoming easier to improve compliance rates in health care environments.

Better understanding behavioral changes for hand disinfection in everyday clinical practice aided by learning more about user interactions with visual cues and rewards. A research team from the University of Regensburg, the Technical University of Munich and the University College London took this opportunity to investigate the influence of cues and rewards on hand hygiene behaviour.

In a surgical ward of the Rottal-Inn Kliniken in Eggenfelden, Bavaria, eight out of sixteen patient rooms were selected for the installation of screens that provide visual feedback after hand disinfection. The screens were installed in the immediate vicinity and above the hand disinfectant dispensers. Similar to how the nudging of the Sani sensors work, every time a healthcare worker used the dispenser they were presented with a Smiley.

The study was divided into a baseline and an intervention phase. In the baseline phase, the number of hand disinfectants was measured over eight weeks without intervention.  The subsequent intervention phase lasted nine weeks.

The results were that the number of hand disinfectants in the two patient rooms with cues increased significantly compared to the baseline phase.

An external file that holds a picture, illustration, etc.
Object name is pone.0197465.g003.jpg
Implementation in everyday practice

What can we learn from the results? The visual feedback with smileys for hand hygiene behaviour can be used as a meaningful measure to increase hand hygiene compliance in everyday hospital life.

Compliance for hand hygiene plays a very important role in patient safety, especially in hygiene-sensitive wards. Combined with organizational and personnel factors, the psychological factor offers great potential for improving patient protection in hospitals.

You can find the original study here - Source: Gaube, Susanne, et al. “How a smiley protects health: A pilot intervention to improve hand hygiene in hospitals by activating injunctive norms through emoticons”. PloS one 13.5 (2018): e0197465.


november 2, 2018Comments are off for this post.

Influenzaen kommer! Sådan undgår du at blive smittet

Meget tyder på, at rene hænder er den mest effektive vej til at forblive rask. Forskere har nemlig haft succes med et elektronisk system, der registrerer håndhygiejne.

Der er mange hyggelige ting ved efterår og vinter, men influenza er ikke en af dem.

Risikoen for at få influenza er til stede året rundt, men flere smittes i denne mørkere periode af året.

Det er dyrt for samfundet på grund højt sygefravær, men influenza kan også have alvorlige menneskelige konsekvenser for særligt de ældre borgere og personer med svækket immunforsvar.

Smitte med influenzavirus lyder måske harmløst, men faktisk får omkring 1 ud af 5 danskere influenza hvert år, og mellem 1.000-2.000 dør af det. I Europa dør op til 70.000 mennesker om året af influenza.

Men det er ikke kun patienterne, som det går ud over. Personalet på hospitaler og plejehjem bliver også smittet. Det kommer blandt andet til udtryk i højere sygefravær på arbejdspladserne.  

Hvad kan du gøre for at undgå influenza?

Det er heldigvis muligt at forebygge influenza. Du skal være omhyggelig med at vaske hænder eller bruge håndsprit samt hoste og nyse i engangslommetørklæder og ærmer og ikke i hænderne.

Derudover skal du undgå tæt kontakt med syge personer, og undgå at røre ved øjne, næse eller mund uden at have vasket hænder eller brugt håndsprit.

Du tænker nok, at disse råd lyder ganske banale – men forskning tyder på, at de virker.

Elektronisk system forbedrede hygiejne med 60 procent

I et dansk hygiejneprojekt, som vi har gennemført på blandt andet Bispebjerg Hospital, kan vi se, at der er et ganske lavt sygefravær blandt personalet, netop i de måneder, hvor de har et højt hygiejneniveau.

Vi har registreret personalets håndhygiejne med et elektronisk hygiejnesystem, som automatisk indsamler data og efterfølgende sammenligner hygiejneniveauet med personalets sygefravær (anonymiseret).

I løbet af projektet har personalet forbedret håndhygiejnen med omkring 60 procent ved kontakten med patienterne.

Det vil sige, at langt mere personale har husket at bruge håndsprit før og efter kontakt med patienterne. I perioden med højt hygiejneniveau har personalet også det laveste sygefravær sammenlignet med de præcis samme måneder de fem foregående år.

Dog er det uvist, om den forbedrede håndhygiejne er den direkte årsag til det lave sygefravær, eller om andre faktorer spiller ind.

Hvorfor virker håndhygiejne så effektivt?

Influenza smitter og spredes ved, at du indånder viruspartiklerne eller får dem på hænderne og derefter rører ved øjne, næse eller mund.

Influenza smitter også ved direkte kontakt som håndtryk, kys og anden tæt kontakt.

Skulle uheldet være ude, og du har fået influenza, så skån dine kolleger for smitte ved at blive hjemme fra arbejde.

God håndhygiejne nedsætter ikke kun risikoen for at få influenza, men også andre smitsomme sygdomme såsom forkølelse og maveinfektioner, der giver opkastning og diarre.

Bedre håndhygiejne på hospitaler hjælper faktisk også mod antibiotikaresistens.

Vacciner og vitamintilskud er godt – men håndhygiejne er bedst

Der er flere ting, som du kan gøre for at undgå influenza.

God håndhygiejne er dog den nemmeste og mest effektive metode til at undgå smitte og spredning af influenza. Derudover kan vaccination nedsætte risikoen for at få influenza ganske betydeligt.

En vaccination er dog ingen garanti for, at du ikke bliver smittet med influenza, men risikoen nedsættes.

Grunden er den, at der findes mange forskellige influenzatyper, og man kan ikke vaccinere mod dem alle, fordi influenzavirus løbende ændrer sig (muterer).

Det betyder, at der hvert år udvikles vacciner mod de influenzatyper, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) tror, vil komme i omløb. Det betyder også, at man skal vaccineres hvert efterår.

Folk med D-vitamin-mangel har større risiko for influenza

En nylig stor undersøgelse har også vist, at du har større risiko for at blive smittet med en øvre luftvejsinfektion, herunder influenza, hvis du har D-vitamin-mangel.

I undersøgelsen fandt man ud af, at et dagligt D-vitamin-tilskud kan beskytte patienter mod øvre luftvejsinfektioner.

Særligt patienter med udtalt D-vitamin-mangel havde gavn af D-vitamin-tilskud.

D-vitamin fås normalt gennem kosten og bliver også dannet i huden i sommerhalvåret, hvorfor de fleste personer har et normalt niveau i kroppen.

Det kan derfor ikke anbefales, at alle får D-vitamin-tilskud om vinteren. Men hvis du har symptomer på D-vitamin-mangel såsom muskeltræthed og muskelsmerter samt tilbagevende luftvejsinfektioner, bør du gå til lægen.

Diagnosen stilles ved at måle mængden af D-vitamin i blodet og kan altså måske forhindre, at den næste influenza rammer dig.

Men god håndhygiejne er stadig den allerbedste kur. 


september 5, 2018Comments are off for this post.

Grundlæggende skridt til etablering af et datadrevet hospital

At gennemføre ændringer inden for sundhedsområdet er utroligt svært, sværere end nogensinde før, men det er bydende nødvendigt. For at holde trit med den hurtige udvikling, som finder sted, skal hospitalerne være i stand til at udnytte den viden som er tilgængelig over alt, således at det kan få indvirkning på patientplejen.

Read more

januar 11, 2018Comments are off for this post.

Fact du skal vide om MRSA

Som ansat i sundhedsvæsenet er du naturligvis opmærksom på konsekvenserne af MRSA, ikke blot i relation til patienternes sundhed, men også på den økonomiske indvirkning, det har på din sundhedsinstitution. Det er naturligvis bydende nødvendigt, at hospitalspersonalet gør alt for at forebygge en MRSA-infektion, men hvad der måske ikke er så meget fokus på er, hvor vigtigt det ligeledes er, at hospitalets administration støtter op om det kliniske personales indsats for at holde disse infektioner fra døren. Det er beviseligt, at MRSA-infektioner ikke blot påvirker personalet, patientsikkerheden og hospitalets omdømme, men også har en betydelig indvirkning på resultatet på bundlinjen.

Read more

januar 11, 2018Comments are off for this post.

Hvorfor er hospitaler så dårlige til håndhygiejne…

... nu hvor alle spritter så meget hænder?

I årtier har hospitalerne forsøgt at opnå tilfredsstillende resultater for hyppigheden af udførelsen af håndhygiejne, men det reelle niveau har været påfaldende lav.

Read more

december 22, 2017Comments are off for this post.

Fordelene ved at være “first mover”

Kurven for indførelse af ny teknologi er på det seneste blevet et velkendt syn, da den afspejler udbredelsen af næsten enhver teknologisk nyskabelse. Det er de 2,5% af befolkningen, der er innovative, der typisk ser den største fordel ved at være de første til at tage noget nyt til sig. De tager dog også sommetider de største risici, da den nye opfindelse måske, på det tidspunkt, endnu er uprøvet.

Read more

december 4, 2017Comments are off for this post.

5 grunde til at direkte observationer ikke er den bedste metode mere

Håndhygiejne er i vide kredse anerkendt for at være det allervigtigste grundlæggende aspekt i forbindelse med reduktion af sundhedsrelaterede infektionssygdomme. Måling af hyppigheden af det kliniske personales udførelse af håndhygiejne er kritisk, for at kunne tage fat på dette problem. Indtil for nylig var der kun én måde at gøre det på, nemlig ved hjælp af metoden, direkte observation, dvs. ved at have nogle ”hemmelige observatører” placeret på hospitalsgangene for at notere ned, om det kliniske personale udførte håndhygiejnen eller ej. Direkte observation blev betragtet som det absolut bedste vurderingsgrundlag inden for monitorering af håndhygiejne, fordi det i realiteten var den eneste metode til at måle udførelsen på. På trods af den brede accept af vigtigheden af håndhygiejne er hyppigheden for udførelsen stadig et problem på næsten alle hospitaler. Lad os være realistiske. Hvis metoden med direkte observation var svaret på problemerne, ville gennemsnittet for hele landet stadig ikke ligge under 50%. Til dato har teknologien endnu ikke kunnet erstatte den direkte observation i kampen om at være det bedste vurderingsgrundlag, selvom den helt klart er langt mere effektiv end direkte observation. Sani nudge’s nye elektroniske system til monitorering af håndhygiejne overvinder mange af de markante begrænsninger, der konsekvent har forstyrret den direkte observation. Herunder præsenteres de fem vigtigste årsager til, at direkte observation ikke længere kan betragtes som det allerbedste vurderingsgrundlag inden for overvågning af håndhygiejne.

Read more