januar 11, 2018Comments are off for this post.

Ting som direktører skal vide om MRSA

Som ansat i sundhedsvæsenet er du naturligvis opmærksom på konsekvenserne af MRSA, ikke blot i relation til patienternes sundhed, men også på den økonomiske indvirkning, det har på din sundhedsinstitution. Det er naturligvis bydende nødvendigt, at hospitalspersonalet gør alt for at forebygge en MRSA-infektion, men hvad der måske ikke er så meget fokus på er, hvor vigtigt det ligeledes er, at hospitalets administration støtter op om det kliniske personales indsats for at holde disse infektioner fra døren. Det er beviseligt, at MRSA-infektioner ikke blot påvirker personalet, patientsikkerheden og hospitalets omdømme, men også har en betydelig indvirkning på resultatet på bundlinjen.

Her er de 10 vigtigste ting, som hospitalernes økonomidirektører skal vide om MRSA:

  1. MRSA er en type af stafylokokbakterier, som er resistent over for mange antibiotika. På hospitaler og andre sundhedsinstitutioner kan MRSA forårsage alvorlige problemer, såsom livstruende infektioner i blodbanen, lungebetændelse og infektioner i forbindelse med operation.

 

  1. MRSA spredes som regel ved direkte kontakt med et inficeret sår eller fra snavsede hænder, specielt sundhedspersonalets hænder. Folk, som bærer MRSA-smitten, men er symptomfri, kan også sprede bakterierne til andre og potentielt forårsage infektioner.

 

  1. Der er betydelig dokumentation, der viser, at MRSA-infektioner stort set, hvis ikke fuldstændigt, kan forebygges, når sundhedspersonalet følger de fastsatte guidelines fra Centers for Disease Control and Prevention.

 

  1. Opgjort pr. infektion er hospitalserhvervede infektioner en hel del dyrere, hvis der er tale om MRSA-infektioner, på grund af udgifter i forbindelse med varigheden af hospitalsopholdet, antibiotika, støttende foranstaltninger, efterbehandling og rehabilitering. For eksempel fordobler MRSA-bakterier næsten omkostningerne ved en infektion efter en operation fra 130.000 Kr. til EUR 260.000 Kr. og øger omkostningerne for CLABSI-infektioner (central line-associated bloodstream infection) fra 290.000 Kr. til 370.000 Kr.

 

  1. MRSA forlænger også indlæggelsestiden med 15,7 dage for patienter med CLABSI-infektioner og med 23 dage for patienter med hospitalsinfektioner i forbindelse med operation, hvilket yderligere øger udgifterne til infektioner for hospitalerne.

 

  1. I gennemsnit har patienter, der er testet positive for MRSA, 40% større risiko for at blive genindlagt inden for et år end de patienter, der er testet negative for MRSA. Den gennemsnitlige genindlæggelsestid, fra udskrivelsen fra hospitalet, er 27 dage for MRSA-positive patienter.

 

  1. I USA har CMS (Center for Medicare & Medicaid Services) tilføjet MRSA på listen over hospitalserhvervede infektioner, da de ikke længere vil refundere omkostningerne, hvilket betyder, at de betydelige udgifter til denne infektion ikke længere vil blive dækket af Medicare and Medicaid Services. Det er kun et spørgsmål om tid, før der kommer sammenligenlige tiltag i Danmark.

 

  1. Dødeligheden for patienter med MRSA-infektioner er rundt regnet det dobbelte af dødeligheden for patienter med methicillin-følsomme stafylokokinfektioner, (staphylococcus aureus), hvilket øger hospitalernes udgifter. Modsat MRSA, er MSSA-bakterien antibiotikafølsom og kan slås ihjel med methicillin.

 

  1. Når man evaluerer cost-benefit-forholdene ved at screene for MRSA, og dens indvirkning på udnyttelsen af sundhedsområdets ressourcer, er der to betydningsfulde foranstaltninger, der skal overvejes: udgifterne til MRSA screening og prøveresultaternes specificitet.

 

  1. Mellem 2011 og 2013 reducerede hospitalerne i gennemsnit MRSA-infektionerne med 8%.

Nu ved du det. Men det, at have viden, er kun den halve løsning på problemet. Den vigtige pointe her er, at MRSA-infektioner kan have meget store følgevirkninger, men at de kan forebygges. Det næste skridt på vejen til at reducere udgifterne, og i sidste ende redde liv, der måske bliver berørt af smittespredningen af MRSA, er at investere i effektive, forbyggende tiltag. Som nævnt i punkt 2 spredes MRSA ved direkte kontakt og urene hænder, og det fremgår, at den letteste og allervigtigste måde at forebygge MRSA-infektioner på er ved hjælp korrekt udførelse af håndhygiejne. Derfor er det ikke kun en investering i patientsikkerhed, at sætte de korrekte foranstaltninger i gang til at monitorere og tilskynde til overholdelse af god håndhygiejne, men også grundlaget for væsentlige besparelser på jeres hospital.

januar 11, 2018Comments are off for this post.

Hvorfor er hospitaler så dårlige til håndhygiejne…

... nu hvor alle spritter så meget hænder?

I årtier har hospitalerne forsøgt at opnå tilfredsstillende resultater for hyppigheden af udførelsen af håndhygiejne, men det reelle niveau har været påfaldende lav.

I perioden fra december 2008 til september 2010 anbragte "The American Joint Commission Center for Transforming Healthcare" en række ekspertgrupper på otte forskellige hospitaler med henblik på at måle omfanget af den manglende overholdelse af håndhygiejne og for at få klarhed over de specifikke årsager til den manglende udførelse af håndhygiejne.

På alle 8 hospitaler var overholdelsen af håndhygiejne i gennemsnit 47,5 procent, og de indledende data afslørede 41 forskellige årsager til den manglende overholdelse. Årsagerne var blandt andet:

  1. Uhensigtsmæssig placering af håndvask eller dispenser til hånddesinfektion
  2. Beskadiget vask eller dispenser
  3. Tom dispenser
  4. Forkert produkt ved dispenseren
  5. Glemsomhed
  6. Distraktioner
  7. Travlhed
  8. En opfattelse af at brug af handsker fjerner behovet for udførelse af håndhygiejne
  9. Utilstrækkelig uddannelse og træning i udførelse af håndhygiejne
  10. Alt for mange opgaver
  11. Manglende påmindelse, personalet imellem, om at vaske hænder
  12. Hudirritation som følge af brug af produktet
  13. Hyppige værelsesskift besværliggjorde udførelsen af håndhygiejne

Hvorfor slår indsatsen til forbedring af håndhygiejnen fejl?

Velmenende initiativer til forbedring af håndhygiejnen fører ikke blot til øget  patienttilfredshed og -pleje, men forbedrer også den generelle sundhedstilstand på den pågældende sundhedsinstitution ved at reducere de samlede infektionsrater. Imidlertid fejler disse initiativer ofte, men hvorfor?

En af de største årsager til at håndhygiejneinitiativerne fejler skyldes indstillingen, at ”alle passer samme størrelse”. Mange initiativer er virkningsløse, fordi de ikke tager højde for de hovedårsager til den manglende overholdelse af håndhygiejne, som blev offentliggjort i studiet. Det simple svar er, at det med direkte observationer og den nuværende data, simpelthen ikke er muligt, at finde frem til hvilket af de 41 problemer, som er årsag til dårlig compliance.

Sani nudge systemet giver mulighed for, at finde frem til hvor, hvornår og derved hvorfor håndhygiejnen halter. Vi viser f.eks. hvilke patientstuer eller områder på hospitalet, hvor håndhygiejnen er dårlig. Det er muligt at punkt nummer 1, 2 eller 3 er problemet her. Altså en tom, defekt eller dårligt placeret dispenser. Systemet giver også et indblik i tid, hvilket gør det muligt at se hvilke tider af døgnet der er problemet, og om der måske har været overbelægning eller andre hændelser, som har resulteret i punkt nummer 7.

 

 

december 22, 2017Comments are off for this post.

Fordelene ved at være “first mover”

Kurven for indførelse af ny teknologi er på det seneste blevet et velkendt syn, da den afspejler udbredelsen af næsten enhver teknologisk nyskabelse. Det er de 2,5% af befolkningen, der er innovative, der typisk ser den største fordel ved at være de første til at tage noget nyt til sig. De tager dog også sommetider de største risici, da den nye opfindelse måske, på det tidspunkt, endnu er uprøvet.

Read more

december 4, 2017Comments are off for this post.

5 grunde til at direkte observationer ikke er den bedste metode mere

Håndhygiejne er i vide kredse anerkendt for at være det allervigtigste grundlæggende aspekt i forbindelse med reduktion af sundhedsrelaterede infektionssygdomme. Måling af hyppigheden af det kliniske personales udførelse af håndhygiejne er kritisk, for at kunne tage fat på dette problem. Indtil for nylig var der kun én måde at gøre det på, nemlig ved hjælp af metoden, direkte observation, dvs. ved at have nogle ”hemmelige observatører” placeret på hospitalsgangene for at notere ned, om det kliniske personale udførte håndhygiejnen eller ej. Direkte observation blev betragtet som det absolut bedste vurderingsgrundlag inden for monitorering af håndhygiejne, fordi det i realiteten var den eneste metode til at måle udførelsen på. På trods af den brede accept af vigtigheden af håndhygiejne er hyppigheden for udførelsen stadig et problem på næsten alle hospitaler. Lad os være realistiske. Hvis metoden med direkte observation var svaret på problemerne, ville gennemsnittet for hele landet stadig ikke ligge under 50%. Til dato har teknologien endnu ikke kunnet erstatte den direkte observation i kampen om at være det bedste vurderingsgrundlag, selvom den helt klart er langt mere effektiv end direkte observation. Sani nudge’s nye elektroniske system til monitorering af håndhygiejne overvinder mange af de markante begrænsninger, der konsekvent har forstyrret den direkte observation. Herunder præsenteres de fem vigtigste årsager til, at direkte observation ikke længere kan betragtes som det allerbedste vurderingsgrundlag inden for overvågning af håndhygiejne.

Read more