Håndhygiejne er i vide kredse anerkendt for at være det allervigtigste grundlæggende aspekt i forbindelse med reduktion af sundhedsrelaterede infektionssygdomme. Måling af hyppigheden af det kliniske personales udførelse af håndhygiejne er kritisk, for at kunne tage fat på dette problem. Indtil for nylig var der kun én måde at gøre det på, nemlig ved hjælp af metoden, direkte observation, dvs. ved at have nogle ”hemmelige observatører” placeret på hospitalsgangene for at notere ned, om det kliniske personale udførte håndhygiejnen eller ej. Direkte observation blev betragtet som det absolut bedste vurderingsgrundlag inden for monitorering af håndhygiejne, fordi det i realiteten var den eneste metode til at måle udførelsen på. På trods af den brede accept af vigtigheden af håndhygiejne er hyppigheden for udførelsen stadig et problem på næsten alle hospitaler. Lad os være realistiske. Hvis metoden med direkte observation var svaret på problemerne, ville gennemsnittet for hele landet stadig ikke ligge under 50%. Til dato har teknologien endnu ikke kunnet erstatte den direkte observation i kampen om at være det bedste vurderingsgrundlag, selvom den helt klart er langt mere effektiv end direkte observation. Sani nudge’s nye elektroniske system til monitorering af håndhygiejne overvinder mange af de markante begrænsninger, der konsekvent har forstyrret den direkte observation. Herunder præsenteres de fem vigtigste årsager til, at direkte observation ikke længere kan betragtes som det allerbedste vurderingsgrundlag inden for overvågning af håndhygiejne.

  1. Hawthorne-effekten

Hawthorne-effekten er et veldokumenteret fænomen, hvorved det kliniske personale, som er opmærksomme på, at de bliver overvåget, er op til tre gange så tilbøjelige til at desinficere hænderne. De ”hemmelige observatører”, som udfører den direkte observation er aldrig rigtig hemmelige, og det kliniske personale kan nemt regne ud, hvornår de bliver overvågede. Derfor gør de, som det forventes af dem, mens de er under observation, men vender så hurtigt tilbage til de traditionelle rutiner, så snart observatøren er forsvundet. Det betyder, at de hospitaler, der indrapporterer data fra den direkte observation, overvurderer hyppigheden af udførelsen af håndhygiejnen på et falsk grundlag. Vores beregninger har vist, at det medfører, at hyppigheden af udførelsen af håndhygiejnen pustes kunstigt op med op til 300%. Hospitalerne tager simpelthen beslutninger på unøjagtige data, og det medfører en farlig form for falsk tryghed.

  1. Et lille prøveudsnit

På et typisk sengeafsnit med 30 senge vil personalet skulle spritte hænder af omkring 75.000 gange om måneden. Det er naturligvis ikke menneskeligt muligt at observere alle disse. Faktisk vil de fleste hospitaler med et velfungerende direkte observationsprogram indrapportere, at de kun fanger omkring 60 muligheder for forbedring af håndhygiejnen pr. måned, hvilket repræsenterer mindre end 0,08% af det totale antal. Dette prøveudsnit er så småt, at det ikke kan ekstrapoleres til at være alment gældende.

  1. Observations Bias

Menneskets evne til at huske en begivenhed er genstand for nogle utilsigtede fordomme. Den er baseret på bevidste valg, men også på ubevidste overbevisninger. Hvad angår håndhygiejne så husker det kliniske personale blot det, de forventer at se. Hvis hospitalets program har fokus på, hvornår personalet udfører håndhygiejne, så vil observatørerne helt uforvarende og uforholdsmæssigt notere, når de ser, at folk vasker hænder. De vil derimod ikke huske de situationer, hvor håndhygiejnen ikke blev udført. Vi ser ofte, at en observatør, som har den holdning, at læger har dårligere håndhygiejne end sygeplejersker, helt utilsigtet ender med at genkende netop dette mønster. Det folk ser, og det de registrerer er ofte to helt forskellige ting.

  1. Manglende mulighed for at se ind i værelserne

Det kan være svært for observatørerne at se, hvad der foregår i værelserne, selv under gode forhold. Med mindre man har ubegrænset udsyn, og står og kigger direkte ind i værelset, er man kun i stand til at følge personalet i kort tid, og ikke gennem hele mødet med patienten. Resultatet er, at observatøren helt uforvarende enten vil registrere de tidspunkter, hvor hun kan se, at der udføres håndhygiejne lige ved døren, eller hun vil have en tendens til at overse tidspunkterne, hvor folk ikke udfører håndhygiejne, fordi hun ganske enkelt ikke kan se det. Lige meget hvad, vil dette lave rod i statistikken. Derudover er det bag de lukkede døre, at man finder nogle af de vigtigste muligheder for at forbedre håndhygiejnen, og det kan direkte observation på ingen måde lave om på. Hvad er det første, det kliniske personale gør, når de gennemfører en steril procedure eller skifter tøj? Sørgeligt nok, er det som regel ikke at rengøre hænderne, men at lukke døren.

  1. Et indbygget punkt 22

Ved direkte observation er det umuligt både at registrere de præcise data og forbedre resultaterne. Hospitaler anvender ikke CT-scanninger til at behandle brud og heller ikke et termometer til at behandle blodforgiftning. Alligevel er direkte overvågning som regel beregnet til at være både en kontrolforanstaltning og en løsning for næsten samtlige hospitaler. Hvis observatøren skal forblive anonym, kan hun ikke irettesætte det kliniske personale, når de ikke udfører håndhygiejnen. Hvad er formålet med at monitorere et problem, du ikke kan løse, og hvor du ikke kan ændre adfærden? Hvis observatøren, på den anden side, vælger at irettesætte det kliniske personale, bliver anonymiteten sat på spil, og de indsamlede data bliver kunstigt påvirkede på grund af Hawthorne-effekten.

Det er tid til at anerkende, at de nye teknologiske gennembrud har hævet standarden til et punkt, der overgår de direkte observationers kunnen. Den gamle standard med direkte observation virker ikke længere. I stedet for giver den bare hospitalerne en form for falsk tryghed. De elektroniske systemer til overvågning af håndhygiejne er ikke offer for nogle af de fem ovennævnte problemstillinger. Og de bedste systemer kan meget mere end blot udføre kontrol, de kommer med påmindelser i realtid om at ændre adfærd. De udgør en løsning for landets hospitaler, således at der endelig kan tages hånd om de reelle problemer med håndhygiejne.

 

  1. i) J.A. Srigley, et al.: Kvantificering af Hawthorne-effekten i overholdelse af håndhygiejneovervågning, ved hjælp af et elektronisk overvågningssystem: et retrospektivt kohorte studie. BMJ Qual Saf, 2014. 23(12): p. 974-80.
  2. Hagel, et al.: Kvantificering af Hawthorne-effekten i overholdelse af håndhygiejne ved en sammenligning af direkte observation og automatiseret håndhygiejneovervågning. Infect Control Hosp Epidemiol, 2015. 36(8): p. 957-62.